I flere år har vi ledt efter snitteknive til de mindste, ikke mindst fordi vores egen søn lige siden han var tre har fundet stor glæde ved at snitte.
Mange snitteknive har for langt blad og for stort greb til en lille barnehånd, der også kan have svært ved at manøvrere med en dominerende parèrbøjle.

Vores søgen endte hos den svenske smed Svante Djärv, som har udviklet en serie knive specielt til børn.
Her er der tænkt på alt: bladet er kort, skæftet lille og nubret med et godt greb og parérknop.

Det er vigtigt, at en snittekniv er skarp -også til de mindste. En skarp kniv giver bedre kontrol og mindsker risikoen for, at kniven smutter.
Knivene er håndsmedet, hvilket betyder, at de er meget skarpe og holder skæret længe.

PALMELUND SNITTEKNIVE er designet og håndsmedet af Svante Djärv.